Barcelonas nye Camp Nou begynder langsomt at tage sin endelige form. Mandag blev den sidste del af den enorme kompressionsring løftet på plads, så konstruktionen nu går hele vejen rundt om stadionets tredje tribune. Dermed er alle 360 grader lukket, og ifølge Mundo Deportivo er der tale om et afgørende skridt i forberedelserne til det nye tag over Camp Nou.
Den sidste del af ringen havde faktisk været klar til montering i noget tid. Da Mundo Deportivo besøgte byggeriet den 28. september, manglede kun et mindre stykke, men arbejdet kunne ikke afsluttes med det samme.
Problemet var varmen. Stålkonstruktioner udvider sig, og trækker sig sammen afhængigt af temperaturen, og derfor måtte arbejderne vente på de korrekte forhold, før den sidste sektion kunne placeres og samles præcist. Mandag var temperaturen endelig passende, og den sidste del blev løftet op og monteret.
Selv om kompressionsringen nu er færdig, er der stadig et omfattende arbejde tilbage, før Camp Nou får sit tag. Den næste store fase bliver installationen af 92 radiale stålkabler.
De skal gå fra den ydre kompressionsring til en indre trækring og tilsammen danne det strukturelle skelet, som selve tagmembranen senere skal hvile på. Det betyder, at den færdige kompressionsring fungerer som en afgørende del af det system, der i sidste ende skal bære hele taget.
Nye Camp Nou-problemer – sommeren gav langt mindre fremgang end ventet
Den nye milepæl kommer efter en periode, hvor flere dele af byggeriet haltede efter planen. Én særlig deadline kan få direkte økonomiske konsekvenser, hvis Barcelona igen bliver forsinket.
Uventet plage rammer Camp Nou – nyt problem bremser milliardbyggeriet
De tekniske udfordringer er langt fra de eneste problemer på byggepladsen. Et opsigtsvækkende fund under stadion og en mulig strid med entreprenøren har tilføjet endnu et kapitel til milliardprojektet.
Nægter at betale 440 millioner: Barcelona må udskyde kæmpe afdrag
Camp Nou-projektet presser også Barcelonas økonomi langt væk fra byggepladsen. Klubben forsøger nu at flytte enorme betalinger frem i tiden, mens gældsbyrden fortsætter med at vokse.





























