Superligaen er i de seneste år i stigende grad blevet en udviklingsliga, hvor talenterne eftertragtes hos de allerstørste klubber i top-fem-ligaerne.
Og hos det respekterede data- og analysemedie CIES Football Observatory har de nu udarbejdet en top-100-liste over de største talenter udenfor de fem store ligaer, der er fra årgang 2006 eller yngre.
Således er det altså en top-100 over de største talenter cirka i alderen 19 år eller yngre. Og her har både FC Nordsjælland og FC Midtjylland altså talenter at finde på den fornemme liste.
Der er tale om FC Midtjyllands kantspiller Mikel Gogorza, og fra FC Nordsjælland har de hele fire styk i form af Caleb Yirenkyi, Prince Amoako, Noah Markmann og Juho Lähteenmäki
Værd at bemærke er det desuden også, at det tidligere FCK-stortalent og den nuværende danske landsholdsdarling Victor Froholdt også er at finde iblandt de 100 største talenter under 20 år.
Af andre mærkbare navne iblandt talenterne har vi også den tidligere FCN-kant Sindre Walle Egeli, og af andre store navne er bl.a. Geovany Quenda fra Sporting og Kees Smit fra AZ Alkmaar på listen.






























