Zlatan er BESAT af Tottenhamstjerne-Vil hente ham til Milan!
Det er efterhånden et års tid siden, at den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic lagde fodboldstøvlerne på hylden efter en lang og glorværdig karriere.
Svenskeren er sidenhen blevet ansat i den klub hvor han stoppede karrieren, nemlig AC Milan, hvor han har fået et job som rådgiver for ejerkredsen.
Her kommer Zlatan fx med gode råd om potentielle transfers, og her har han efter sigende fået øjnene op for en helt speciel landsmand.
For ifølge Juve Live er Zlatan nemlig blevet besat af ideen om at hente Dejan Kulusevski til klubben. Kulusevski spiller pt i Tottenham, hvor han efterhånden har fået en ret stor vigtig rolle.
Kulusevski har tidligere spillet i Italien. Først i Atalanta som helt ung, hvor han blev lånt til Parma og efterfølgende solgt til Juventus for et stort millionbeløb.
Det bliver dog desværre nok noget af en opgave at hente Kulusevski, men hvis der er nogen der kan overtale den svenske kreatør, er det nok Zlatan.