Xavi som træner for Manchester United? Disse 3 spillere vil han sælge
Hvis Xavi bliver træner for Manchester United, er der tre spillere, han vil af med.
Denne sæson har været en stor skuffelse for Manchester United, og det har heller ikke hjulpet dem, at de tilbage i november ansatte Ruben Amorim som ny manager efter fyringen af Erik ten Hag.
De dårlige resultater er fortsat under den portugisiske manager, og på det seneste er der begyndt at være rygter om, at han kan være på vej ud igen.
Der er flere navne, der er blevet nævnt som en potentiel ny manager i den engelske storklub, og nu skriver El Nacional, at den tidligere Barcelona-træner Xavi er den mest sandsynlige nye manager for Manchester United.
Mediet beretter også, at hvis Xavi bliver ny træner for den engelske storklub, så har han allerede udpeget Andre Onana, Matthijs De Ligt og Alejandro Garnacho som spillere, der skal sælges.