Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Jeppe Syndergaard Jensen

Wow: 32 mål i 20 kampe - Dansker meldes til Man Utd

Han har præsteret at score imponerende 32 mål i blot 20 kampe for Arsenals ungdomshold i foregående sæson. Nu meldes 16-årig dansker snart på plads i Man United.

Premier League-klubben, Manchester United, afventer grønt lys fra Premier League og FA til købet af tre unge talenter. Heriblandt er danske Chido Obi-Martin at finde, som har været af høj prioritet for United. 

Den tidligere ungdomsspiller i Arsenal tog afsked med London-klubben denne sommer. Obi-Martin har repræsenteret de danske U-landshold, og hans nuværende træner på U18-landsholdet, Morten Eskesen fortæller til Manchester Evening News, at det blot er et spørgsmål om tid før Obi-Martin tiltræder i Manchester United. 

Udover den danske komet, er også australske James Overy i kikkerten. Han har gjort sig gældende for Uniteds U18-mandskab. Den tredje spiller er den 16-årige Samuel Lusale med slovakiske og zambiske rødder, der senest har optrådt på Crystal Palaces U18-hold. 

Den 16-årige dansker med nigerianske rødder, har gjort sig udmærket med et væld af mål for Arsenal, hvor det er blevet til ufattelige 32 mål i blot 20 kampe. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER