Wolfsburg gjorde lidt af et scoop, da de i sommers hentede den tyske landsholdsspiller, Arne Friedrich, for blot 15 millioner kroner hos nedrykkerne fra Hertha Berlin.
Desværre for Friedrich og Wolfsburg har den stærke midterforsvarer været skadet, hvorfor han fra bænken har kunne se hans nye holdkammerater få den værste start på Bundesligaens i klubbens historie.
Tre nederlag i ligeså mange kampe lyder kendsgerninger for Wolfsburg, der udover Friedrich også har hentet profiler som Simon Kjær og Diego. Udover rækken af nye spillere er der også kommet ny træner til klubben i form af Steve McClaren, men Friedrich nægter at klandre den nye træner for den dårlige sæsonstart:
– På det menneskelige plan har givet et godt indtryk, og hans kvaliteter som manager kan man slet ikke diskutere. Vores største problem er usikkerhed. Den er vi nødt til at få ud af vores hoveder, siger Friedrich til DFB.de.
Næste kamp for Simon Kjær og co. er på lørdag, når de møder Hannover 96 på hjemmebane.






























