What? To Bayern stjerner har sagt ja til Barca!
Der er få ting der er lige så forvirrende som at være Barcelona fan.
Det ene øjeblik må klubben tage det spanske fodboldforbund i retten for at kunne indregistrere sommerindkøbet Dani Olmo, og det andet øjeblik vil klubben forstærke truppen med europæiske kæmpestjerner.
For selvom Barcelonas økonomi stadig er udfordret, betyder det ikke, at de ikke fortsat er aktive på transfermarkedet.
Nu melder mediet El Nacional, at Barcelona faktisk allerede har en aftale på plads med to af Bayern Münchens største stjerner, nemlig Joshua Kimmich og Leroy Sane. Fælles for de to tyskere er, at deres kontrakter udløber til sommer, hvilket altså betyder at Barcelona ville kunne hente dem kvit og frit.
Begge har tidligere udfoldet sig under Flick, både for Bayern München, men også da Flick var tysk landstræner.