Arsenals spanske superstjerne og anfører Cesc Fàbregas kommer ikke til Barcelona foreløbig, som der har været kraftigt på tale hen over sommeren, hvis man skal tro Arsenals manager Arsène Wenger.
– Når alt kommer til alt, tror jeg han vil vinde med denne klub. I hvor lang tid ved jeg ikke, men forhåbentlig i mange, mange år. Jeg er ikke pessimist, siger Wenger ifølge BBC og fortsætter:
– Han elsker klubben dybt, tro mig. Hvis han ikke elskede klubben, var han allerede væk.
Arsenal afviste flere tilbud fra Barcelona i sommer på Fàbregas.
Arsenal ”fiskede” unge Fàbregas fra Barcelonas ungdomsakademi tilbage i 2003. På det tidspunkt var han blot 16 år.





























