Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Voldsom sviner til Thomas Tuchel efter nyt trænerjob: Han var en katastrofe

Den nye engelske landstræner får hårde ord med på vejen af sin gamle arbejdsgiver.

Onsdag blev det officielt, at tyske Thomas Tuchel bliver den nye træner for det engelske landshold.

Den 51-årige toptræner har fået en 18-måneders lang kontrakt således, at Tuchel står i spidsen for England til og med VM i 2026.

Det er Thomas Tuchels første cheftrænerjob siden han forlod Bayern München efter den seneste sæson, hvor den tyske storklub havde en skuffende sæson, der endte med nul titler.

I sin tid som Bayern München-cheftræner havde den tyske træner et anstrengt forhold til Bayern-ledelsen, og det ser tilsyneladende ikke ud til, at de to parter bliver bedste venner lige foreløbigt.

Ifølge det tyske medie BILD har Bayern Münchens ærespræsident, Uli Hoeness, holdt en tale ved et Bayern München-topledermøde, hvor han kritiserede Tuchel markant, og blandt andet mente, at den tyske træner var en katastrofe for klubben.

Mediet skriver yderligere, at Hoeness derudover skulle have sagt, at Tuchels spillestil fik holdet til at miste sin underholdningsværdi, og at Thomas Tuchel skabte en dårlig atmosfære på holdet.

Thomas Tuchel nåede i alt 61 kampe i spidsen for Bayern München, hvor det blev til 37 sejre, otte uafgjorte samt 16 nederlag.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER