Viste sig godt frem til EM: Nu kan han være på vej til storklub
Barcelona er på jagt efter hollandsk landsholdsspiller til at forstærke midtbanen.
Holland gjorde det godt ved sommerens EM-slutrunde i Holland, hvor de nåede frem til semifinalen, hvor de dog blev slået ud af England.
En af profilerne på det hollandske hold var den 27-årige Jerdy Schouten, der var med fra start i alle Hollands seks kampe, og gjorde sig godt bemærket på midtbanen.
Han spiller til dagligt i PSV Eindhoven, der hentede ham i Bologna sidste sommer, men han kan muligvis være på vej til Barcelona i fremtiden.
Marca skriver nemlig, at Barcelona og PSV Eindhoven forhandlede denne sommer, men her var det ikke muligt for Barcelona at hente ham grundet Financial Fair Play.
Den spanske storklub har dog ikke opgivet at hente den hollandske midtbanespiller. Mediet skriver nemlig, at de vil forsøge igen i fremtiden.