– Vi skal gå efter den andenplads, når nu vi er kommet så godt fra start.
Sådan sagde FCK’s Martin Vingaard – til Ritzau – efter han havde scoret det andet mål i 2-0-sejren ude over Panathinaikos. De næste to kampe er mod FC Barcelona, og herefter venter de to sidste gruppekampe ude mod Rubin Kazan og hjemme mod Panathinaikos, og det bliver nøglekampe.
– Der venter os to finaler i de to sidste kampe. Vi har nu lagt grundstenen for at gå videre, men de to sejre er intet værd, hvis vi ikke gør arbejdet færdigt. Vi ved, at der er lang vej endnu, siger den tidligere Esbjerg-spiller Martin Vingaard.






























