Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Villarreal-træner understreger: Her kan FCK give os problemer

Villarreals cheftræner Marcelinho bemærker, at FCK’erne har nogle våben, som kan gøre ondt på hans La Liga-hold.

Onsdag venter et nyt opgør i Champions League for FC København, når de skal forsøge at få flere point ind på kontoen i ligafasen mod spanske Villarreal.

Spaniernes cheftræner Marcelino har ved tirsdagens pressemøde forud for kampen delt, hvordan han opfatter FCK-mandskabet, som han ser som et dynamisk hold.

– De er gode i offensive omstillinger og hurtige angreb. De har dygtige kantspillere, som er dybe, direkte og farlige. De har også vigtige spillere centralt, siger han og fortsætter:

– Hvis vi ikke forsvarer godt, får vi problemer, for de har både idéer og gode fødder. Hvis vi er intense, presser højt og dynamiske med bolden, vil vi få færre problemer. Det her hold tvinger os til at forsvare godt og angribe med omtanke, lyder det fra Marcelino.

Villarreal-træneren har desuden en simpel plan for, hvordan de skal gå ind til opgøret mod de danske mestre.

– Vi må ikke have angst eller behovstænkning. Vi skal blot sætte fokus på modstanderen, på hvordan de spiller, og især på hvad vi skal gøre for at vinde kampen. Vi vil fokusere alt på spillet og på beslutningerne under kampen, fortæller han.

I det hele taget har han et klart billede af, at hvis de rammer deres niveau, så er de et bedre hold end københavnerne. Han løfter dog pegefingeren:

– Men det skal spilles. Vi vinder kun, hvis vi rammer vores topniveau og er effektive i begge felter. Det er dét, der optager os, understreger Marcelino.

Villarreal-forsvarsspilleren Alfonso Pedraza har også slået fast, hvad der er på spil i opgøret. Læs mere om det her.

Kampen mellem de to mandskaber spilles onsdag aften klokken 18.45, og den bliver vist direkte på TV3+ og Viaplay.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart