Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Vildt rygte: Byttehandel mellem Højlund og Osimhen

Rasmus Højlund og Victor Osimhen kan bytte klub, hvis man skal tro en italiensk agent.

En unavngiven italiensk agent har udtalt til mediet tuttunapoli.net, at en bemærkelsesværdig byttehandel mellem Napoli og Manchester United muligvis kan være under opsejling. 

Sæsonen har været en rutsjebanetur af de helt store for Rasmus Højlund i Man U. 

Victor Osimhen ser ud til at synge på sidste vers i Napoli, der ligesom Man U også har haft en skuffende sæson. 

Agenten taler om, at Højlund kunne tage til Napoli - og Osimhen til Manchester United. På den måde ville begge klubber kunne starte på en frisk med en ny topangriber - uden en direkte transfer.

Det hele er nok lidt fantasifuldt. Man U vil næppe opgive Højlund allerede, da man har investeret rigtig mange penge i ham. 

Hvor turen går hen for Osimhen er svært at spå om. Både PSG og Chelsea har været nævnt som mulige købere af den nigerianske angriber. 

Nu er Man U så også blevet meldt ind i kapløbet. Med eller uden byttehandel.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER