Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Vildt: Liverpool-legende kan være på vej til chok-comeback til Premier League

Ifølge mediet The Sun kan den tidligere Liverpool-anfører Jordan Henderson være på vej tilbage til engelsk fodbold.

Den 34-årige engelske midtbanespiller Jordan Henderson skiftede tilbage i sommeren 2023 til saudiarabiske Al-Ettifaq, efter at have tilbragt 12 år i Liverpool.

Tiden i Saudi-Arabien blev dog et kort ophold for Henderson, der blot et halvt år senere skrev kontrakt med hollandske Ajax.

I sin tid som Ajax-spiller har den engelske midtbanespiller foreløbigt været involveret i 23 kampe, men nu kan den tidligere Liverpool-spiller tilsyneladende snart være fortid i den hollandske storklub.

Ifølge mediet The Sun overvejer Jordan Henderson at forlade Ajax, da han har svært ved at gøre en forskel i den hollandske storklub.

Mediet skriver yderligere, at flere Premier League-klubber skulle holde øje med Hendersons situation i Ajax, og skulle angiveligt være interesserede i at skrive kontrakt med englænderen.

Derudover skulle flere Championship-klubber også være meget ivrige efter at hente Jordan Henderson til klubben. 

I sin tid som Liverpool-spiller nåede Jordan Henderson at spille 492 kampe for klubben, og det placerer midtbanespilleren på 13.-pladsen over de spillere, der har spillet flest kampe for Liverpool.

Henderson var derudover anfører for Liverpool i otte sæsoner, og var med til at vinde otte trofæer med den engelske storklub – heriblandt en Premier League-titel samt et Champions League-trofæ.

Det ville derfor uden tvivl være en stor historie, hvis Jordan Henderson ender med at vende tilbage til Premier League.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER