Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Jeppe Syndergaard Jensen

Vildere målsnit end Kane og Haaland - Denne mand har lavet 54 mål i 59 kampe!

Et målsnit, der bare kalder på overskrifter. Sporting-spilleren har præsteret ufatteligt det seneste år.

Da Sporting CP tirsdag indledte den første runde af Champions Leagues nye liga-format, var det på eget græs i Lisabon mod franske Lille. Forud for kampen var særligt en spiller i fokus - nemlig portugisernes svenske angriber, Viktor Gyökeres. For svenskeren er brandvarm foran kassen - og har været det det sidste lange stykke tid. 

Den 26-årige svenske center-forward overgår nemlig selveste Harry Kane, Kylian Mbappé og Erling Haaland, når det kommer til måltotalen for det sidste år. For svenskeren har nemlig fundet vej til netmaskerne hele 54 gange i blot 59 kampe i det foregående år. Det er bedst af alle i international fodbold. 

På listen - som du kan se længere nede - har Transfermarkt oplistet, hvordan Kane ‘kun’ har scoret 51 gange, mens Mbappé og Haaland har scoret hhv. 51 og 46 gange. Den tidligere Brommapojkarna-spiller er gået under radaren i den internationale fodboldverden - til trods for hans fuldstændigt vanvittige målsnit.

Svenskeren scorede i Sporting CP's 2-0-sejr over Lille, da han fandt netmaskerne i det 38. minut. Danske Morten Hjulmand var kaptajn for det portugisiske mandskab, mens Conrad Harder fik debut.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER