LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Vilde Lewandowski tangerer nu Neymar på top-20-liste!

Den polske stjerneangriber er nu helt oppe på siden af selveste Neymar på målscoringskontoen i FC Barcelona!

Den 37-årige polske målræv Robert Lewandowski har virkelig taget fusen på alt og alle med den måde, han i en høj alder har fortsat sin dominans på målscoringsfronten i europæisk topfodbold.

Lewandowski foretog efter en lang og succesfuld årrække i Bundesligaen et skifte til FC Barcelona tilbage i 2022 i en alder, der stadig var høj, da angriberen dengang var 34 år gammel.

Mange kunne derfor nok tænke, at polakkens betydning hos den spanske gigantklub ville blive sparsom, men Lewandowski cementerede i weekenden, at hans status i Barca er blevet ret stor.

For som de gør opmærksomme på hos klubmediet FC Barcelona-com så skrev Lewandowski sig ind i top-20 over FC Barcelonas mest scorende spillere i historien efter sit mål imod Real Sociedad.

Målet var nemlig Lewandowskis scoring nummer 105 i Barca-trøjen, og det gør, at han nu bl.a. tangerer Neymar på 20. pladsen, som også havde nogle fremragende år i Catalonien.

Også Jose Zaldua og Evaristo der begge var aktive for Barca helt tilbage i 1960’erne har lavet 105 mål i den traditionsrige spanske storklub.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder