Vild kritik! - Højlund revses af medie, der allerede er klar med erstatning
Krisen på Old Trafford forværres for hver kamp der går, og hjælpen skal ikke komme fra Manchester Uniteds to spidsangribere, Joshua Zirkzee og danske Rasmus Højlund. Dét mener en ny analyse foretaget af mediet, GOAL.
Højlund bliver af mediet revset for ikke at “have nok X-factor” og være “en mand, man ikke kan stole på", når det gælder at score hovedparten af Uniteds mål. Mediet ser dog potentiale i den tidligere Atalanta-angriber. Også Zirkzee revses for at “være langt fra tempoet” og for at være en spiller, der “misser for mange chancer, giver bolden væk alt for billigt og ikke gør sit arbejde defensivt”.
Som erstatning for danske Højlund og hollandske Zirkzee, nævner GOAL, hvordan Viktor Gyokeres bør være Amorim og Manchester Uniteds helt store transferobjekt indenfor nærmeste fremtid. En mand, der er garant for mål.