Vil ikke længere til Liverpool: Nu vil han til Real Madrid
Marc Guehi er en af de helt store stjerner hos Crystal Palace, og de seneste sæsoner har han udviklet sig til en af de bedste forsvarsspillere i Premier League, og er kommet på det engelske landshold.
Han er blevet sat i forbindelse med alle de store engelske klubber, men han er dog stadig at finde hos Crystal Palace.
I sommerens transfervindue tydede alt på, at han var på vej til Liverpool. Skal man tro engelske medier, så havde Liverpool allerede lavet en præsentationsvideo med ham, og lægetjekket var gennemført, men handlen faldt dog til jorden.
Guehi har kontraktudløb efter denne sæson, og mange forventer, at han skifter til Liverpool på en fri transfer til den tid.
Nu skriver Football Insider dog, at Guehi skulle give Liverpool skylden for, at skiftet i sommerens transfervindue ikke blev til noget, og derfor skulle han i stedet være opsat på at skifte til Real Madrid næste sommer.