Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Vil hente kæmpe stjerne: Liverpool er parate til at byde 900 millioner kroner

Den engelske storklub skulle angiveligt være villige til at bruge rigtig mange penge for at hente Bayer Leverkusen-stjernen, Florian Wirtz, til klubben.

Den 21-årige tyske offensivspiller Florian Wirtz er i den grad en eftertragtet fodboldspiller.

Wirtz har gennem de seneste par sæsoner været en stor profil for Bayer Leverkusen, og meldingerne lyder på, at store europæiske klubber som Manchester City, Real Madrid og Liverpool alle skulle være interesserede i at skrive kontrakt med tyskeren.

Florian Wirtz har kontrakt med Bayer Leverkusen frem til sommeren 2027, og derfor forlanger den tyske klub også rigtig mange penge for stjernespilleren.

Ifølge den tyske transferjournalist Christian Falk vil Bayer Leverkusen nemlig forlange omkring 1,2 milliarder kroner for den 21-årige offensivspiller. 

Så højt et beløb skulle Liverpool ikke være villige til at byde, men den engelske storklub skulle angiveligt være parate til at komme med et stort bud på Florian Wirtz.

Ifølge journalisten Diego Mengual fra mediet DefensaCentral skulle Liverpool være parate til at byde 900 millioner kroner på Bayer Leverkusen-stjernen. 

Liverpool vil sandsynligvis arbejde på at hente den 21-årige tysker til klubben til næste sommer, da Premier League-klubben ikke vil foretage forhastede indkøb i januar-transfervinduet. Det skriver mediet Football Insider.  

Florian Wirtz står foreløbigt noteret for seks scoringer og et oplæg i sæsonens første syv kampe for Bayer Leverkusen. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart