LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Vigtig Liverpool-nyhed: Kæmpe stjerne forlænger med klubben

Ifølge Liverpool-mediet Anfield Watch skriver Liverpools forsvarsstjerne, Virgil van Dijk, under på en kontraktforlængelse og fortsætter karrieren i den engelske storklub.

Det er ingen hemmelighed, at tre af Liverpools største stjerner har kontraktudløb med klubben til sommer.

Der er tale om Virgil van Dijk, Trent Alexander-Arnold og Mohamed Salah, og meldingerne lyder på, at Liverpool er meget interesseret i at forlænge med alle tre profiler.

Den engelske storklub har dog ikke formået at forlænge med en eneste af spillerne endnu, men nu kan der angiveligt være gode nyheder på vej til Liverpool-fansene.

Liverpool-mediet Anfield Watch skriver nemlig, at Virgil van Dijk fortsætter sin karriere i Liverpool, og skriver under på en kontraktforlængelse med klubben.

Ifølge mediet skulle hollænderens agent i øjeblikket fortælle de klubber, der er interesseret i at skrive kontrakt med Virgil van Dijk, at forsvarsspilleren ikke længere er tilgængelig.

Anfield Watch skriver desuden, at indtrykket er, at Van Dijk allerede har skrevet under på en ny aftale, men det er ikke noget, som mediet har fået bekræftet.

Virgil van Dijk har været i Liverpool siden januar 2018, hvor han skiftede til den engelske storklub fra Southampton.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder