Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Viborg må vinke farvel til driblekonge: Skal til CR7s barndomsklub

Det ligner, at Viborgs hollandske hurtigløber Nigel Thomas er på vej til Portugal.

Nigel Thomas kom i sommer til Viborg fra Paços de Ferreira. 

Hollænderen spillede i den forgangne sæson 17 kampe for midtjyderne og lavede 2 mål og 1 assist. 

Isak Jensen og Serginho sad tungt på Viborgs kanter, og med Jensen som betød, at Thomas ikke fik meget spilletid for Viborg. 

Derfor er det snart slut for Nigel Thomas for denne gang i den midtjyske klub.

Diário De Transferências skriver, at Thomas er på vej til Cristiano Ronaldos barndomsklub CD Nacional fra Funchal på ferieøen Madeira. 

Thomas hentes eftersigende på lån med købsoption. 

Nacional blev i sidste sæson nummer to i den næstbedste portugisiske række og skal derfor spille mod blandt andre Porto, Benfica og Sporting i næste sæson i Portugals bedste fodboldrække. 

Thomas har tidligere optrådt for Jong PSV og er et produkt af Sparta Rotterdams akademi. 

Den 23-årige hollænder tilbragte et år i Portugal i Paços de Ferreira i 22/23-sæsonen, hvor kantspilleren spillede 34 ligakampe og lavede 4 mål og 1 assist. 

Thomas' kontrakt med Viborg udløber i sommeren 2026. 

Thomas har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 5 millioner kroner.

CD Nacional er Cristiano Ronaldos barndomsklub. 

CR7 spillede for klubben som 10-årig, indtil han blev 12, hvor han tog til Sporting Lissabon.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER