Randers har spillet et hav af uafgjorte kampe i indeværende sæson, og sidst kronjyderne mødte FC Midtjylland blev det også til en pointdeling. I aften går det dog anderledes, hvis man spørger Randers-anfører Søren Pedersen.
– Vi vinder 1-0, det er jeg sikker på. Det bliver en kamp, ligesom da vi mødte dem i Herning. Det er to hold, der er gode i omstillingsspillet, og derfor bliver der også fuldt knald på i begge ender af banen. Det vigtigste er, at Yura og Søren Berg er stærke i omstillingerne, hvis vi skal være farlige. Vi skal stå kompakt og arbejde stenhårdt, siger anføreren til Randers Amtsavis.
Kampen mellem de to jyske hold fløjtes i gang kl. 19.00 og kan følges på TV2 Sport.






























