LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Verona overvejer Tengstedt-købsoption

De er godt tilfredse med den tidligere AC Horsens-angriber i Verona, og overvejer nu angiveligt at købe ham fri i Benfica!

Den 24-årige danske angriber Casper Tengstedt har haft et succesfuldt lejeophold hos italienske Verona i denne sæson, hvor han har lavet seks mål og en assist i 21 ligakampe.

Og præstationerne fra den unge dansker skulle have været så tilfredsstillende, at Verona nu overvejer at indløse købsoptionen på ham på 52 millioner kroner.

Det meldes hos medie Europa Calcio, som uddyber at klubledelsen omhyggeligt drøfter, hvorvidt investeringen i den unge alsidige angriber giver mening for klubben.

Tengstedts agent udtaler i den forbindelse, at der stadig ikke er truffet beslutninger om Tengstedts fremtid af hverken ham eller Benfica, som ejer ham.

Benfica skulle nemlig angiveligt også ønske at overveje andre mulige tilbud på Tengstedt, som altså på trods af en måned lang skadesperiode stadig har præsteret godt for Verona.

Tengstedt er aktuelt topscorer for Verona, og har desuden scoret et enkelt mål i pokalturneringen.  Norditalienerne er aktuelt nummer 15, og har tre point ned til Empoli under nedrykningsstregen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder