Det saudiarabiske Public Investment Fund, der ejer Ronaldos Al Nassr, Neymars Al Hilal, Benzemas Al Ittihad og Mahrez’ Al Ahli, vil forsøge at lokke FC Porto-keeper og Chelsea- og City-emnet Diogo Costa til en af de fire store saudi-klubber denne sommer.
Det skulle især være Al Hilal, der skal opruste denne sommer, da Neymars klub deltager ved næste sommers FIFA Club World Cup 2025 i USA.
Costa er blandt de keepere, man helst vil hente til Saudi Arabien, ligesom det efterhånden er en offentligt kendt hemmelighed, at saudierne jagter City-keeper Ederson.
Porto-keeperens kontrakt udløber i sommeren 2027, og Costa er ifølge Transfermarkt den dyreste keeper i verden sammen med Giorgi Mamardashvili.
Begge har en markedsværdi på 337,5 millioner kroner.