Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Vejen er banet for Arsenal - erstatning er fundet

Real Sociedad har fundet manden, der skal afløse Mikel Merino, der meldes tæt på Arsenal.

28-årige Mikel Merino spillede en hovedrolle for det spanske landshold under EM, hvor han var en bærende kraft bag de nykåret europamestre. 

En lige så stor profil har midtbanespilleren udviklet sig til at være for La Liga-klubben Real Sociedad, men spanieren har gennem en længere periode været rygtet tæt på et skifte til den engelske gigant Arsenal. 

Det skifte er lige op over, og nu melder Fabrizio Romano, at Sociedad er tæt på at hente en erstatning for den rutinerede midtbanespiller. 

Ifølge Romano har Real Sociedad indgået en aftale med den østrigske storklub RB Salzburg om et køb af deres kroatiske stortalent, Luka Sucic. 

Transferjournalisten melder desuden, at den 21-årige kroat rejser til Spanien i dag, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden skiftet bliver officielt. 

Dermed er vejen banet for Arsenal for at kunne hente Mikel Merino til London i bestræbelserne på at styrke holdet forud for den kommende sæson i Premier League. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER