Leicester City er rykket op i Premier League forud for denne sæson, og de troede lige, at de havde sikret sig den tjekkiske angriber Adam Hlozek fra Bayer Leverkusen.
Det hele var angiveligt på plads omkring handlen, og de tyske mestre skulle også have accepteret deres bud, men så kom der pludselig ny interesse for spilleren.
Den kom fra Hoffenheim, der også kom med et tilbud på den tjekkiske angriber, og Fabrizio Romano skriver, at Hlozek hellere vil skifte til dem, og at det derfor er lykkedes dem at kapre handlen foran snuden på Leicester.
Hoffenheim betaler 125 mio. kroner for den tjekkiske angriber, og så er der bonusser for yderligere 15 mio. kroner, ligesom Leverkusen får en videresalgsklausul på 10%.