Var et kæmpe flop i Man United - Nu er virkeligheden en helt anden!
Han blev stemplet som et gigantisk flop i Manchester United. Den brasilianske kantspiller, Antony, har været i vælten på Old Trafford, men nu skinner han i Real Betis.
Modsat sin tid i Manchester United, sprudler brasilianske Antony for sit spanske hold, Real Betis. Under sit lejeophold er det indtil videre blevet til 4 kampe, 2 mål og 2 assists for den 25-årige tekniker.
I Real Betis 2-1-sejr over Getafe leverede Antony en assist, men fik også rødt kort. Den store hovedperson blev Isco, som udtaler sig på følgende vis om Antony til RTV Betis: “Det er meget nemt at spille med ham, han har et brutalt talent. Du skal sætte dit talent til tjeneste for holdet. Lad os se, om vi kan tage det skridt fremad for at nå Europa”.
I tiden i Manchester United nåede Antony at bidrage med 12 mål i 96 kampe for De Røde Djævle, som han nu er udlånt fra.