Alt er ikke fred og harmoni i Brøndby IF for tiden.
Det kunne man da også næsten have sagt sig selv, da holdet endnu har til gode at score sit første mål i 2026 – seks kampe inde i forårssæsonen!
De højt lønnede profiler Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic er for tiden begge smidt af holdet.
Træner Steve Cooper har reageret, da spillerne ikke har vist den rette attitude. Angiveligt i forhold til ikke at blive foretrukket til startopstillinger.
Klaiber på golfbanen
At Sean Klaiber ikke træner med de øvrige spillere for tiden i Brøndby har gjort, at der er mere tid til at svinge golfkøllerne.
I hvert fald har Klaiber postet et billede på Instagram fra golfbanen med teksten: “We ok”.
Om ovenstående er en henvisning til situationen i Brøndby IF, må være op til den enkelte at vurdere.
Sangen “Patience” med kunstneren Odeal er i øvrigt det medfølgende stykke musik til posten.
Tahirovic med vilde beskyldninger?
Bosnien-Hercegovina har udtaget Benjamin Tahirovic til landsholdet trods den øjeblikkelige situation i Brøndby IF.
Meget bemærkelsesværdigt har landstræneren Sergej Barbarez udtrykt noget, der kan tolkes som en vild beskyldning mod Steve Cooper i Brøndby.
Mellem linjerne kan det vel næppe læses anderledes, end at Cooper skulle have smidt Tahirovic ud i kulden for at svække Bosniens chancer i det kommede opgør mod Wales (som er Steve Coopers hjemland)!?!
Hvorom alting er:
Skal vi ikke gætte på, at både Tahirovic og Klaiber har spillet deres sidste kamp for Brøndby IF?
Fred og harmoni er der vist ikke rigtigt på vestegnen.






























