Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

van Dijk som scout: Har anbefalet raket, Liverpool er i gang med at hente?

Virgil van Dijk har talt positivt om Galatasarays Barış Alper Yılmaz, og nu skulle Liverpool være interesseret i tyrkeren.

Noget af det vigtigste for Galatasaray denne sommer er Barış Alper Yılmaz' fremtid. 

Den 24-årige tyrker er en af de vigtigste spillere på Galas hold.

Den tyrkiske avis Milliyet skriver, at Liverpool er interesseret i Yılmaz.

Yılmaz har haft et godt EM, hvor han især mod Tjekkiet og Østrig viste sig frem, ligesom han også var farlig med og uden bold med sine aggressive dybdeløb mod Holland forleden. 

Manchester United og Tottenham skulle også have følehornene ude efter Cimbom-stjernen.

Yılmaz' store kamp mod Holland har ifølge det tyrkiske medie medført, at Liverpool er gået i gang med at forsøge at hente tyrkeren til Merseyside. 

Det forventes, at Yılmaz, der inden EM kostede omkring 225 millioner kroner, kommer til at koste noget mere efter sin fine EM-slutrunde.

Den hollandske anfører Virgil van Dijk kom med bemærkelsesværdige udtalelser om Barış Alper Yılmaz' præstation i kampen mod Holland.

Liverpool-anføreren sagde ifølge Milliyet, at Barış Alper Yılmaz var en uregerlig spiller: 

- Barış Alper Yılmaz løb konstant. Han løb på en ustyrlig måde. Det er svært for alle forsvarsspillere. Han gjorde det meget svært for os. Men han kunne ikke score. Hvis vi skal beskrive ham på nogen måde, så er han en virkelig vigtig spiller.

Man ved aldrig, om van Dijk har ringet til Liverpools sportsdirektør Michael Edwards og anbefalet Yılmaz.

Yılmaz lavede i den forgangne sæson 6 mål og 7 assists i 37 Süperlig-kampe for Galatasaray. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER