Froholdt trods scoring for FC København: Jeg ser måske en smule dum ud
Indkast i mixed zone på MCH Arena:
19-årige Victor Froholdt og 20-årige William Clem var foretrukket på den centrale midtbane fra start på topopgøret mellem Superligaens nummer 1 og 2.
Succesen med de to unge FCK'ere var dog til at overse. Nede 0-2 ved pausen valgte Jacob Neestrup nemlig at foretage hele tre udskiftninger. Det gjorde bl.a. plads til bundrutinerede Thomas Delaney i styrerummet.
Victor Froholdt blev på banen. Dog i en noget uvant position som venstre back (hvor Gocholeishvili ikke havde imponeret).
Vi spurgte Froholdt om, hvordan det var pludselig at skulle spille back:
- Det er jo ikke en position, jeg er vant til. Men nu var der et job, der skulle løses der - og den blev jeg sat på. Så måtte jeg bare gå ind og gøre mit bedste der, selvom det var en uvant position, forklarede Froholdt.
Så skete der jo det, at Victor Froholdt faktisk blev målscorer - trods at være blevet pillet væk fra den centrale midtbane. Han var da også selv godt tilfreds med sin indsats:
- Ja. Jeg prøvede at komme først på duellerne - men er selvfølgelig noget træt af det sidste, hvor jeg måske ser en smule dum ud (ved straffesparket). Men jeg synes også, der bliver begået et frispark på mig forinden.
Froholdt luskede med frem fra venstre back og udlignede til 2-2: