LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Spanien: La Liga
Estadio Santiago Bernabéu
FT
2 - 1
(2 - 1)
Real Madrid
Vallecano
K. Mbappé (30), V. Júnior (34)
P. Díaz (45)
Oliver Otte Okstrøm

Uro under overfladen: Dystre meldinger om Mbappe og Vinicius

De to Real Madrid-stjerner finder ikke hinanden på banen, lyder det.

På overfladen ser det fint ud i Real Madrid. Klubben vandt den første ottendedelsfinale i Champions League mod lokalrivalerne fra Atletico Madrid med 2-1 - og i weekenden vandt de med de samme cifre over Rayo Vallecano i La Liga.

Men under overfladen lurer der noget. Det fortæller den spanske radiostation Cadena SER, hvor journalist Anton Mena udpeger partnerskabet mellem Kylian Mbappe og Vinicius Jr som problematisk.

- Forholdet mellem Vinicius og Mbappé ikke er så godt, som det ser ud til, siger han og fortsætter:

- Man forsøger at sælge os en broderskabshistorie, der ikke eksisterer. Det skader Real Madrids spil, for de to søger ikke hinanden og finder ikke hinanden på banen, lyder det fra Mena.

Der bliver i den forbindelse peget på, at Real Madrid måtte kæmpe hårdt for at få sejren over Rayo, hvor de to omtalte spillere ofte forsøgte at skyde selv i stedet for at finde hinanden.

Onsdag venter returopgøret i opgøret mellem Atletico Madrid og Real Madrid, hvor det nu er førstnævnte, der er på hjemmebane. Her vil det selvsagt være en fordel, hvis de to spillere finder hinanden på en anden måde.

Forlydender har senest været, at Vinicius føler, at ledelsen i klubben vil satse mere på Mbappe, og han har følt sig fejlplaceret i løbet af sæsonen, inden cheftræner Ancelotti lavede den om, så de nu spiller side om side i angrebet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder