LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Uro og oprør i Real Madrids omklædningsrum...

Ovenpå det knusende 0-4-nederlag til FC Barcelona i El Clásico, har der været mange skriverier om Real Madrids tilstand. Uro har spredt sig i Los Blancos' omklædningsrum.

Forventingerne er kolossale for den madrillenske storklub, Real Madrid. Men netop forventningerne har man ikke kunnet leve fuldt op til i sæsonens indledning, hvor såvel resultaterne som præstationerne til tider har været middelmådige. 

Derfor har Carlo Ancelotti de seneste dage været centrum for tvivlen. Selvom italieneren vandt ‘Årets Træner 2024’ ved Ballon d'Or mandag aften, er der stadig meget postyr omkring Real Madrid-træneren. Det spanske medie, Sport 45, skriver følgende om sagen: 

- I nogle tilfælde begynder flere spillere at tage afstand fra italieneren. […] Nogle spillere begynder at blive tvivlende overfor italienerens instruktioner. […] Troen på hans retningslinjer begynder at aftage på grund af tvivl i spillet. Hans budskab har ikke længere kraft som før, og hans beslutninger begynder at knirke.

Selvom det dårlige spil, Ancelottis beslutninger og den dårlige konkurrence har skabt tvivl blandt de hvide spillere, skriver Sport 45, at “flertallet fortsætter med at støtte ham". 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder