Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Uro i klubben? Flere Bayern München-spillere er bekymrede over Kompany

På trods af en god sæsonstart skulle flere Bayern München-spillere angiveligt være bekymrede over nogle af Bayern München-cheftrænerens metoder.

Den tyske storklub Bayern München skuffede stort i den seneste sæson, og havde sin første trofæløse sæson siden 2011/2012-sæsonen.

Det har også betydet, at Bayern München til denne sæson har fået ny cheftræner, da belgiske Vincent Kompany har overtaget tøjlerne i den tyske storklub.

Kompany har foreløbigt fået en god start som Bayern München-cheftræner, da det tyske mandskab har vundet sæsonens første fem kampe med en samlet målscore på 24-5.

På trods af den gode sæsonstart melder det tyske medie Kicker dog, at der angiveligt alligevel skulle være flere Bayern München-spillere, som har udtrykt bekymring over manglen på klarhed i Vincent Kompanys beslutninger om startopstillingen.

Mediet skriver yderligere, at flere Bayern München-spillere ikke skulle være tilhængere af den belgiske træners kommunikationsstil. 

Ifølge Kicker skulle Kompany blandt andet have informeret truppen om Bayern Münchens startopstilling til Bundesliga-opgøret mod Holstein Kiel via det sociale medie WhatsApp blot én dag før opgøret skulle spilles.

På trods af, at det tyske mandskab vandt Bundesliga-kampen med 6-1, har den måde, som spillerne blev informeret om deres spillestatus på, angiveligt medført en følelse af uro blandt flere af spillerne.

Vincent Kompany og resten af Bayern München-mandskabet skal forsøge at fortsætte klubbens gode sæsonstart, når det tyske mandskab på lørdag møder Werder Bremen på udebane i fjerde runde af Bundesliga-sæsonen.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER