Manchester United forsøger at ændre måden, klubben handler på.
Det skriver Manchester Evening News i en analyse af klubbens transferstrategi, hvor der især peges på én tydelig forskel fra tidligere år: United vil ikke længere lade sig presse op i enorme beløb, hvis de ikke mener, prisen giver mening.
Det har allerede kunnet mærkes denne sommer.
United valgte at droppe kampen om Elliot Anderson, der endte i Manchester City for 116 millioner pund, svarende til cirka 1 milliard kroner. Klubben vurderede også, at Mateus Fernandes var for dyr, inden Tottenham hentede ham for 85 millioner pund, svarende til cirka 730 millioner kroner.
Det kan frustrere fans, der gerne vil se store navne ind ad døren, men internt i United er der ifølge Manchester Evening News ingen panik. Tværtimod arbejder klubben ud fra en bredere liste af midtbanemål.
Navne som Alex Scott, Carlos Baleba, Aurélien Tchouaméni, Felix Nmecha, Andrey Santos og Sander Berge er alle blevet fulgt. Samtidig ventes Ederson fra Atalanta at falde på plads i denne uge.
Den tilgang står i kontrast til nogle af de handler, der tidligere har kostet United dyrt.
I 2022 blev klubben låst fast på Antony, som Erik ten Hag ville have fra Ajax. Prisen endte på 85,5 millioner pund, svarende til cirka 735 millioner kroner, og handlen står i dag som et af de klareste eksempler på Uniteds gamle transferproblemer.
Året efter skete noget lignende med Rasmus Højlund. Danskeren var ikke en fiasko på samme måde, men United havde kun én reel angriber øverst på listen, og Atalanta udnyttede situationen. Handlen endte på 64 millioner pund plus otte millioner pund i bonusser, svarende til op mod cirka 620 millioner kroner.
Pointen er ikke, at Højlund var et dårligt køb. Pointen er, at United dengang forhandlede fra en svag position, fordi alternativerne ikke var tydelige nok.
Det forsøger den nye struktur nu at ændre. Med Omar Berrada, Jason Wilcox, Christopher Vivell og et større fokus på data vil United arbejde mere disciplineret og mindre følelsesstyret.
Det betyder også, at klubben hellere vil misse en spiller end gentage de fejl, der tidligere har gjort transfermarkedet dyrere end nødvendigt.
Hvis United ender med to stærke midtbanespillere fra den bredere liste, kan vinduet stadig blive en succes. Men succesen skal ikke længere måles på, om klubben “vinder” overskrifterne i juli.
Den skal måles på, om United endelig undgår at betale panikpriser.
