United-træner: Han skal gøre sig fortjent til at spille
Klubbens træner slår fast, at alle spillere skal gøre sig fortjent til at spille.
Manchester United har indtil videre spillet fire kampe i den nye sæson i Premier League, og det har været en lidt svingende start for dem med to sejre og to nederlag.
Det har dog været endnu værre for den brasilianske kantspiller Antony, der kun har fået spilletid i en enkelt af kampene, og det har kun været ét minut.
Adspurgt omkring spillerens situation svarer Uniteds hollandske træner Erik ten Hag, at alle spillere skal gøre sig fortjent til at få spilletid.
- Vi har træning hver dag, og spillerne skal gøre sig fortjent til at spille.
- Når spillerne gør de rigtige ting til træningen, når attituden er god, og de viser præstationer under træningen, så gør de sig fortjent til at spille, siger ten Hag.