United-problembarn skal ud: Sælges til sommer - Barca interesseret
Manchester United-medejer Sir Jim Ratcliffe udtalte i sidste uge om Mason Greenwoods situation i United:
- Han er Manchester United-spiller. Vi skal træffe beslutninger. Det er helt klart, at vi skal træffe en beslutning. Der er ikke truffet nogen beslutning. Han er naturligvis udlånt, men han er ikke den eneste.
- Vi har en eller to fodboldspillere, som vi skal forholde os til, og vi skal træffe en beslutning om, så det vil vi gøre.
- Processen vil være: forstå fakta, ikke hypen. Og så skal vi prøve at komme til en retfærdig beslutning på grundlag af værdier, som i bund og grund vil være: Er han en god fyr eller ej, og kan han spille godt for Manchester United, og ville vi være komfortable med det, og ville fansene have det godt med det?
Fabrizio Romano skriver, at følelsen internt i United er, at man vil sælge den 22-årige kantspiller til sommer.
Hvis der kommer bud på kantspilleren, er United åbne over for et salg.
Når sæsonen er ved at gå på hæld, skal vil United-ledelsen holde møder om Greenwoods og Hannibal Mejbris fremtid.
Det forventes, at den kommende sportsdirektør i klubben, Dan Ashworth, også har en finger med i spillet om Greenwoods fremtid.
Romano skriver imidlertid, at den 22-årige kantspiller ikke kommer til at blive i klubben.
Klubber som Barcelona og Atlético Madrid er blevet sat i forbindelse med Greenwood.
Hurtigløberen har kontraktudløb med Manchester United i sommeren 2025 - derfor skal The Red Devils sælge kantspilleren til sommer, hvis man tjene penge på akademidrengen.
Greenwood har lavet 7 mål og 5 assists i 25 kampe for Getafe i denne sæson.
Englænderen har lavet 35 mål og 12 assists i 129 kampe for Manchester United.