Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

United-legende afviser Molde

Manager for Manchester Uniteds reservehold, Ole Gunnar Solskjær, har afvist et trænertilbud fra norske Molde.

Molde har på det seneste arbejdet på at tilknytte Ole Gunnar Solskjær som træner for klubbens bedste hold, men Manchester Uniteds reserveholdsmanager ønsker ikke at forlade England i øjeblikket.

– Tarje (Nordstrand Jacobsen, Molde-direktør, red.) og jeg har talt sammen, og det, klubben er i gang med, lyder vældig spændende, men det er uaktuelt for mig nu, siger Ole Gunnar Solskjær til Romsdals Budstikke.

Solskjær, der selv har en fortid som spiller i Molde, vil dog ikke afvise, at han engang i fremtiden bliver tilknyttet den norske klub.

– Jeg har sagt, at de gerne må have mig med i overvejelserne næste gang. Finder de en træner, som de nu bliver rigtig tilfredse med, så kan jeg ikke bare ringe på døren her og sige, at jeg vil have et job. Men vi bevarer helt sikkert kontakten fremover, og klubben tager det helt sikkert ikke ilde op, at jeg siger nej nu, lyder det fra den tidligere Manchester United-supersub.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder