Jason Wilcox er kommet under et voksende pres i Manchester United efter klubbens svage sæsonstart og Lisandro Martinez’ offentlige kritik af klubbens transferstrategi.
Men selv om spørgsmålene omkring sportsdirektøren bliver flere, er der ifølge BBC’s Manchester United-reporter Simon Stone ingen aktuelle planer om at fyre den 55-årige. Tværtimod fastholder klubkilder, at Wilcox ikke er i fare for at miste sit job.
Det mest opsigtsvækkende i historien er måske, at Manchester United internt har erkendt, at dele af sommerens transferstrategi var fejlslagen. Klubben brugte omkring 155 millioner pund på Carlos Baleba, Andrey Santos og Youri Tielemans, men hentede hverken reel konkurrence til Luke Shaw på venstre back eller tilstrækkelig offensiv støtte til Benjamin Sesko.
Ifølge BBC arbejder Uniteds rekrutteringsafdeling nu på mulige forstærkninger til januarvinduet, fordi man har accepteret, at beslutningen om ikke at styrke netop de to positioner var en fejl. Det er en markant indrømmelse, særligt efter at Lisandro Martinez tidligere på ugen gik direkte til angreb på klubbens ledelse.
På trods af kritikken er budskabet fra Manchester United klart. Wilcox bliver. Ifølge BBC er han ikke i fare for at miste sin stilling, og arbejdet frem mod januarvinduet fortsætter med ham som central figur.
Det betyder dog ikke, at presset er forsvundet. Manchester United har fået en vanskelig start på sæsonen, og når både spillere og personer omkring klubben stiller spørgsmål ved rekrutteringen, bliver januarvinduet en vigtig test af Wilcox og resten af den sportslige ledelse.
Dorgus skade udstiller Uniteds transfersvigt
Uniteds manglende venstreback-køb blev for alvor udstillet, da Patrick Dorgu blev skadet. Her blev ansvaret placeret direkte hos rekrutteringsteamet omkring Jason Wilcox.
United ændrer januarplanen – Forsvaret er pludselig topprioritet
Sommerens manglende forstærkning har allerede tvunget United til at ændre kurs. En bestemt position er rykket helt op blandt januars vigtigste prioriteter, mens en større renovering venter.
United-spillerne ønskede én signing mere – Carrick endte uden forstærkning
Utilfredsheden med sommeren fandtes også inde i truppen. Flere United-spillere mente på Deadline Day, at én ekstra handel var nødvendig – men ledelsen lukkede vinduet uden den.






























