Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Underlig start på drengedrøm!

Mathias Wichmann har altid drømt om at spille på Aalborgs bedste fodboldhold og på byens største stadion. Nu er det sket, men ikke under lykkelige betingelser.

– Det har altid været en drengedrøm at spille for AaB og på Aalborg stadion (Energi Arena Nord, red), så det ville være dejligt snart at få en succesoplevelse her.

Sådan starter Indkast.dk’s interview med AaB-talentet Mathias Wichmann, der har været et af få lyspunkter for nordjyderne i denne sæson. Den 19-årige midtbanespiller har sammen med Daniel Christensen, Lasse Nielsen og Ronnie Schwartz vist, at AaB stadigvæk kan producere talenter, der kan begå sig i Superligaen, men opstarten har ikke været sjov for Wichmann:

– Jahh… det er hårdt lige for tiden, men vi må arbejde noget hårdere end de fleste andre steder i landet for at få nogle sejre igen. Vi må bare være mere stabile, men vi er mange unge spillere, så det kan godt have noget at sige. Vi skal bare ramme niveauet alle spillere, så mener jeg sagtens, at vi kan komme ud af det her. Men det er klart, at vi unge spillere skal være klar til at tage en del af ansvaret også, det skal ikke kun ligge hos de mere rutinerede.

I weekenden blev det til endnu et nederlag på hjemmebanen. 0-2 til SønderjyskE og den kamp så Wichmann fra bænken.

– Jeg havde spillet fuldtid i de sidste to kampe, den seneste om onsdagen, og havde følt mig lidt træt efter onsdagens kamp, så jeg går ud fra, at det var for at skåne mig lidt, men ellers ved jeg ikke, hvorfor jeg ikke kom ind, siger han til Indkast.dk og viser lidt frustration:

– Det var ikke specielt sjovt at sidde derude uden at kunne gøre noget…

I sæsonens ti Superliga-kampe har Wichmann været aktiv i de otte, og de to kampe han ikke har spillet for AaB, har de tabt med samme cifre – nemlig med 0-2 på hjemmebane mod SønderjyskE og Brøndby.

– Det har jeg ikke lige tænkt over, men det har ikke set for godt ud på hjemmebane desværre… men det er da lidt pudsigt, men man kan vel også sige, at vi desværre også har tabt med mig på banen, siger kun 19-årige Wickmann.

Den centrale midtbanespiller afslutter med at offentliggøre, at den helt store drøm er at komme til at spille for Manchester United, men først noget succes til AaB. Når succesen kommer, aftaler vi et nyt interview, og derfor slår Wichmann kæk fast:

– Jamen, så tales vi snart ved!

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder