Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Uffe P: Ser lyspunkter i 5-0 lussing

OB skal til Schweiz med et 5-0 nederlag i bagagen.

Efter dagens nederlag til FC København ligger OB nu på fjerdepladsen. Der er 15 point op til ligaens duks.

– Vi får en dårlig start. Der var stor afstand mellem os og dem. Da den står 3-0 op på tavlen, der handler det om at få sat hælene i. Det lykkedes delvist i anden halvleg. Jeg kan godt finde lyspunkter i anden halvleg, men desværre score de to mål på de chancer de har. Vi formår ikke rigtigt at skabe kæmpe store chancer, men jeg mener vi næsten har ti hjørnespark. Anden halvleg var bedre, men det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at FCK går et gear ned rent tempomæssigt. Som træner må man tage noget af skylden på sin kappe. Det var ikke trænet godt nok, det vi ville, fortalte OB-træneren, Uffe Pedersen, til Indkast.dk.

OB skal forsøge at rejse sig mod det schweiziske hold, Young Boys, i Europe League på torsdag. Kampen bliver spillet på kunstgræs. OB-træneren tror da også, at det bliver en svær kamp:

– Tempoet i spillet vil være mindst lige så højt dernede. Det er ikke spændende at komme ned at spille på kunstgræs efter at have spillet på græs herhjemme i så lang tid. Vi må se, om vi kan gå ud og stille hold efter det, slutter Uffe Pedersen.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder