Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Nicolai Berthelsen

De udstødtes ø droppet: Profiler træner med igen

I en periode har en række OB-spillere trænet for sig selv. Heriblandt kunne man finde profiler som Rami Al-hajj, Aske Adelgaard og Tyler Burey

Hvem gider spille 1. division?

Flere af spillerne fra OB's trup meddelte i slutningen af sidste sæson, at de ikke ville følge med ned, hvis klubben skulle rykke ud af landets bedste række. Spillere som Filip Helander og Tom Trybull sagde for åbne mikrofoner, at de ikke kunne se sig selv spille i NordicBet Ligaen. Sven Köhler meldte sig ud, da problemerne var størst, og offentligheden hørte om hans nedrykningsklausul.

De

De udstødtes ø

Tilbage står en trup, som gerne vil kæmpe for klubben, uanset hvilken række OB spiller i. Men efter første test kamp, som OB vandt med 4-2 over B.93, var Rami Al-Hajj og Aske Adelgaard ikke at finde i træningsøvelserne med resten af holdet på bane 1 i Ådalen. Derimod løb de rundt for sig selv og lavede øvelser med klublegenden Thomas Helveg.
Spillerne Alen Mustafic og Tyler Burey var slet ikke på banen de efterfølgende dage.
 

Mange OB-fans begyndte at bruge begrebet 'De udstødtes ø' om denne gruppe, som holdes uden for træningen med resten af truppen.

Der var mange spekulationer om, hvorvidt de to profiler får en rolle i OB, når sæsonen for alvor går i gang igen. De var også fraværende i de to sidste testkampe mod AaB og Vejle.

 

E

En ny start

Til træningen den 23. juli, kun få dage efter sejren over Esbjerg fB, kunne flere OB-fans ånde lettet op, da de kunne se de to profiler træne med resten af truppen igen.

Hvad der har været grunden til, at de skulle træne for sig selv, må stå hen i det uvisse. Hverken klub eller spillere har villet udtale sig om situationen.

Alen Mustafic er efterfølgende blevet solgt til Slovan Bratislava, mens Tyler Burey stadig ikke er at finde på træningsbanen i Ådalen.

 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER