Ude i kulden? Chelsea vil hente Filip Jørgensen konkurrent
Filip Jørgensens situation i Chelsea har de seneste måneder været ret så speciel.
Det ene øjeblik har danskeren været inde i varmen, og spillet både Premier League og Conference League fodbold, og det andet øjeblik er Jørgensen blevet fravalgt til fordel for Chelseas spanske keeper Robert Sanchez.
Netop Robert Sanchez og Jørgensens svingende præstationer har gjort, at Chelsea nu efter sigende har snøren ude efter en ny keeper.
Mediet Tutto Mercato skriver nemlig at The Blues er interesserede i at hente Romas serbiske målmand Mile Svilar, der i denne sæson har vist fin form i det italienske.
Svilar har tidligere spillet for de belgisk ungdomslandshold, men skiftede for et par år siden nationalitet til serbisk.
Svilars markedspris er i følge Transfermarkt 17 millioner euro, hvilket er småpenge i forhold til, hvad Chelsea tidligere har brugt på målmænd.