Tyske storklubber kæmper om stjernespiller
Der er flere tyske storklubber, der meget gerne vil hente fransk stjerne her i januar.
Der har været en del historier de sidste måneder om, at den franske storklub Lyon kan stå overfor nogle spillersalg for at få rettet op på nogle økonomiske problemer.
En af de spillere der kan indbringe nogle penge for dem, er Rayan Cherki, og der har været en del rygter om hans fremtid på det seneste.
Tidligere i transfervinduet var der spekulationer om, at engelske klubber som Liverpool og West Ham var interesseret i ham, men nu er det nogle andre klubber, der bliver nævnt.
RMC Sport skriver nemlig nu, at Cherki kan være på vej til Bundesligaen, hvor de tre storklubber Bayern München, Bayer Leverkusen og Borussia Dortmund alle er interesseret i ham.