– Christian Eriksen og Casemiro er fantastiske spillere, men de er begge to nået til et stadie, hvor de begynder at dale i niveau. Det sker for alle, og det vil blive ved med at ske. Det kan ikke undgås. Men i Amorims system er der nødt til at være løbestærke ben til at dække det store midtbaneområde.
Sådan lyder det fra fodboldkommentatoren Ally McCoist ifølge mediet talkSPORT. Han udtaler som mange andre eksperter, at Eriksen og Casemiro bør forlade United hurtigst muligt.
Mere specifikt er det altså de to spilleres begrænsede fart og løbepensum, som McCoist udpeger som de væsentligste grunde til, at det er her United bør skifte ud først og fremmest under Amorim.
McCoist uddyber pointerne her:
Ydermere pointeres det i mediet TEAMtalk, at de to aldrende midtbanespillere er ekstremt løntunge, og hiver 4,5 millioner lønkroner hjem totalt om ugen.
Særligt Casemiro er ekstra løntung, da han står for hele 3,1 millioner kroner af denne vanvittige lønudgift for United.