Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Tullberg klar til hadets kamp: Vil ikke gentage fansenes sange

Indkast.dk på MCH Arena:

Viborg mod FC Midtjylland. Det er en kamp, som fylder enormt meget i de to klubbers fangrupperinger, og det var også til at høre i torsdagens pokalkamp mellem FCM og FCN.

Fansene fra den jyske hede fik gjort sendt en klar besked om, hvad de mente om klubben fra domkirkebyen. Ord som også er blevet kastet den anden vej – bare om den modsatte klub.

Sådan noget har FCM-cheftræner Mike Tullberg godt bemærket til kampene, som blandt andet er blevet kaldt for “hadets kamp”. Det fortæller han til Indkast.dk med tanke på opgøret, som må siges at være Danmarks næststørste klassiker efter FCK-Brøndby.

– Det er ikke kun i dag. Jeg hører rigtig tit noget, som jeg ikke vil sige i pressen, som de synger dernede, som ikke er så pænt, så jeg er udmærket klar over, hvad den betyder på søndag, siger han og fortsætter:

– Det betyder ikke kun meget for fansene. Det betyder også meget for os. Det er en åben kamp. Det er et derby, og Viborg har ikke tabt i syv kampe, lyder det fra FCM-træneren.

Det står desuden klart for Tullberg, hvad der venter FCM-mandskabet, når de træder ind på græsset på Energi Viborg Stadion søndag eftermiddag.

– Jeg var oppe og se banen i går, og den var ikke i en VM-stand, så det bliver spændende. Det bliver en hård kamp med en masse fight, tror jeg. Så vi glæder os til at komme derop, og så håber vi, at vi kan give vores fans en tidlig julegave, understreger Tullberg.

Når det er så tæt mellem jeres kampe, hvordan kan I så forberede jer?

– Vi er vant til det, at der er tre dage i mellem. Nu har spillerne fået fri i morgen (fredag red.), og så går vi igennem Viborg lørdag, og så går vi ud og træner det, og så har vi har nogle møder igen søndag inden kampen, og så er vi klar til kampen, fortæller FCM-cheftræneren.

Senest kommer han fra en ny storsejr over FC Nordsjælland, hvor han og sit hold vandt med 5-1. Det kom efter, at han havde luret, hvordan Farum-holdet ville gøre. Læs mere om det her.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart