LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Ny FCM-træner fik aldrig fået noget foræret: Gik til ekstremerne

Mike Tullberg er ny FC Midtjylland-træner - og her kommer han ind på sin egen opvækst plus sit syn på konsekvens og sine værdier.

Indkast.dk på MCH Arena:

Mike Tullberg er ny mand i rollen som cheftræner i FC Midtjylland. Han kommer med en baggrund som træner på U19- og U23-niveau i den tyske storklub Dortmund.

Her kommer han fra en tid, hvor opbygning af modstandskraft for spillerne har været i fokus. Det handler særligt om, hvordan han også var udsat for modstand op igennem hans egen karriere.

Det fortæller han til Indkast.dk i forbindelse med præsentationen af ham tirsdag eftermiddag på MCH Arena.

- Det har interesseret mig, fordi jeg aldrig nogensinde selv blev givet noget. Jeg er født 25/12, så jeg var altid ret lille, og i AB spillede jeg på andet- og tredje-holdet. Jeg prøvede at hente alle mulige ting, fordi jeg fik så meget modstand, hvordan jeg kunne opnå noget.

- Til den dag i dag har jeg stadig ikke drukket alkohol. Jeg er 39 år. Jeg gik aldrig i byen. Altså, jeg var i ekstremerne for at opnå et eller andet - og det er jeg stadig den dag i dag som træner. Jeg var ikke verdens største talent som fodboldspiller, men jeg nåede trods alt at spille i nogle lande, inden jeg blev skadet, erindrer han om den korsbåndsskade, han fik.

Han peger endvidere på, at han heller ikke ser sig selv som verdens største trænertalent. 

- Men rigtig meget flittighed og nysgerrighed har jeg fået lov til at stå i en Champions League-kamp for Dortmund. Jeg har trænet Bundesliga. Jeg står i en af Danmarks største klubber. Jeg er kun 39 år. Så jeg tror på, at modstand - og jeg har haft det inde på livet på forskellige måder. Det kan være rigtig spændende at arbejde med, fastslår den nye FCM-træner.

Ved pressemødet, som man kan læse mere om her, var Mike Tullberg også kort inde på, hvordan han ser på konsekvens, hvis man overtræder de rammer, som bliver sat op for spillerne. Det fik han lov til at uddybe.

- Det kommer jeg til at snakke med spillerne om. Det er klart, at vi kommer til at få nogle regler, hvor der kommer til at være konsekvenser, hvis man ikke overholder dem. De kommer til at være relativt klare for alle. Det er klart. Vi er en stor gruppe, og der kommer til at være nogle spilleregler for alle. Som jeg sagde derinde (til pressemødet red.), så behandler man alle ens ved at behandle dem forskelligt.

- Men der kommer til at være en ramme, hvor alle skal være inde for den skive. Hvis man ikke kan det, så finder man ud af, hvis man vil spille, lyder det fra Tullberg.

Når kontrakten udløber om fire år her i FC Midtjylland, hvordan vil du så gerne have, at det ser ud, når du ser tilbage?

- Det er vigtigt for mig, at hvis jeg har en god følelse af, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan, så kan jeg godt leve med, at fodbold nogle gange også kan være lidt tilfældigheder. Du kan have uheld eller held. Det har jeg det egentlig fint med. Hvis jeg går i seng om aftenen og føler, at jeg har gjort alt, jeg kan, for at forberede spillerne på det bedste, og vi har haft en god træning, siger han og tilføjer:

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne til en kamp, så ved jeg godt, at der er nogle tilfældigheder, som man ikke kan påvirke. Hvis jeg kan se mig selv i spejlet og føler at lige meget hvornår det slutter, at jeg har gjort, alt, hvad jeg kunne, så er jeg tilfreds, understreger den nye FCM-træner.

Han peger endvidere på, at han håber på, at han håber på, at de mennesker, som har arbejdet tæt sammen med ham har sat pris på det menneske, han er

- Det er vigtigt for mig, og det er også derfor jeg føler, at jeg er landet et godt sted. Det er utroligt vigtigt for mig. Jeg har også selv fire børn, fortæller Tullberg. 

Derudover bemærker han, at det er vigtigt, hvordan man er som menneske, og hvor lidt man som en kendt person kan gøre for at gøre en god gerning.

- Når jeg har siddet nede i Dortmund på mit kontor, så har jeg kunne se, hvordan fansene har stået i fem-seks timer i regnvejr. Hvis der så kører en forbi, som ikke har tid til at rulle vinduet ned - og det skal siges, at det har de fleste gjort selvfølgelig - men der er nogle ting, hvor jeg som menneske har nogle meget klare ting, jeg går op i. Der føler jeg, at jeg er havnet det rigtig sted, forklarer Tullberg.

Hvor mange mesterskaber skal der være tilføjet i den tid?

 - Det må vi se. Jeg er kommet hertil, og jeg deler det klubben gør. Vi vil gerne vinde nogle titler, og så må vi se om fire år, hvor mange der står der. Det kommer jeg ikke til at stå her og sige nu, siger Tullberg med et stort smil.

Hans første kamp i spidsen for FC Midtjylland bliver efter landskampspausen, hvor de skal møde FC Nordsjælland på udebane.

I FC Midtjylland betyder deres såkaldte rating også meget for, hvorvidt træneren kan blive siddende i jobbet. Læs mere om deres syn på det her.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder