LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lasse Friis

Tre navne på blokken: Amorim får januar-midler til ny midtbanestjerne

Manchester United vil styrke midtbanen i januar – Amorim har Elliot Anderson, Adam Wharton og Carlos Baleba på ønskelisten.

Manchester United planlægger at give Rúben Amorim økonomisk opbakning i januars transfervindue. Ifølge TEAMtalker klubben særligt opsat på at hente en ny midtbanespiller, og tre navne står allerede på radaren: Elliot Anderson(Nottingham Forest), Adam Wharton (Crystal Palace) og Carlos Baleba (Brighton).

Anderson, 22, er vokset op i Newcastle Uniteds akademi, hvor han arbejdede sig hele vejen gennem ungdomsrækkerne, inden han som ung blev sendt på lån til Bristol Rovers. Efter 55 kampe for Newcastle blev han hentet til Nottingham Forest, hvor han hurtigt har etableret sig som en nøglespiller. Forest kan dog få svært ved at holde fast i ham, hvis United banker på.

Adam Wharton, blot 20 år, er en af Crystal Palaces mest lovende profiler. Han kom til klubben fra Blackburn Rovers i januar 2024 og har imponeret med sin tilpasningsevne til Premier League. Palace vil for alt i verden beholde ham, men United ser ham som en fremtidig styrmand på midtbanen.

Carlos Baleba er det tredje navn på blokken. Den 21-årige Brighton-spiller er kendt for sin fysik og boldsikkerhed og kunne tilføre Amorims system både dynamik og dybde.

Efter sejren over Chelsea understregede Amorim selv, hvor vigtigt det er at styrke holdet: “Vi har brug for den følelse af, at vi skal vinde – situationen er hård lige nu.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder