Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Træner forklarer fravalg af Wind

Der blev ikke kigget Jonas Winds vej i Wolfsburgs startopstilling i går. Nu forklarer hans træner således, hvad der lå bag beslutningen.

- Det var ikke en kamp for Jonas Wind, da vi var under så meget pres, slog boldene langt, og forsøgte at gå efter andenboldene. Og der har jeg brug for fart foran.

Sådan lyder det fra Wolfsburg-cheftræneren Ralph Hasenhüttl til mediet ligainsider.de ovenpå fravalget af den danske landsholdsangriber Jonas Wind i gårsdagens startopstilling.

Her bragede Wolfsburg på hjemmebane sammen med Bayern München, og her figurerede 25-årige Wind altså lidt overraskende ikke i startopstillingen.

Overraskelsen er med tanke på, at Wind var en af klubbens helt store offensive profiler i sidste sæson, hvor han tilmed blev holdets topscorer med 11 Bundesliga-scoringer.

Men det var altså ifølge østrigske Hasenhüttl mest af alt pga. taktiske årsager, selvom han dog også blev adspurgt om Winds fysiske forfatning ovenpå EM-slutrunden influerede beslutningen:

- Det har ikke så meget med det at gøre længere. Jonas har ikke gjort det dårligt, siden han er kommet tilbage. Men han kan dog allerede nu mærke, at han stadig er lidt bagud (Red. fysisk).

Om Wind kommer til at blive fravalgt oftere af sådanne taktiske årsager i denne Bundesliga-sæson skal således blive værd at følge.

Wolfsburg tabte desuden hjemmeopgøret med 3-2 til de tyske giganter fra Bayern München, og Wind blev dog skiftet ind i det 85. minut kort efter Serge Gnabrys føringsmål.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER