Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Traditionsklub kæmper for livet

Sheffield Wednesday skal i retten på grund af skattegæld – for tredje gang på tre måneder.

Den tidligere Premier League-klub kæmper med tårnhøj gæld. En af kreditorerne er skattevæsenet, og de trækker nu Wednesday i retten for at få deres penge. Lykkedes det ikke for klubben at finde pengene, kan det betyde at den ender i adminstration, hvilket i første omgang betyder transfer-embargo og pointstraf.

Wednesday, der nu er at finde i den tredjebedste række, har indtil 17. november til at finde de godt 6 millioner, man i denne omgang skylder skattevæsenet. Det er tredje gang på tre måneder, at traditionsklubben skal en tur i retten for at undgå administration. Sidste gang lykkedes det at opnå en ny låneaftale, men det kan altså vise sig at være en stakket frist.

Yorkshire-klubben var mellem 1980 og 2000 en næsten fast bestanddel af den bedste engelske række. Desværre fik klubben sidst i 90’erne sværere og sværere ved at følge med konkurrenterne, og brugte som konsekvens store summer på at lukke hullet op til de førende klubber. Det mislykkedes spektakulært, og var med til at grundlægge den gæld klubben stadig kæmper med.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder