Torsdagens internationale rygter
Den saudiarabiske klub Al Nassrs jagt på Juventus’ 34-årige polske målmand Wojciech Szczesny er brudt sammen. (Athletic)
Paris Saint-Germain har øget deres interesse i Napolis 25-årige nigerianske angrebsstjerne Victor Osimhen, hvilket potentielt kan få Chelsea til at melde sig ud af kampen om ham. (Talksport)
Liverpool skulle delvist have droppet interessen i Lilles eftertragtede 18-årige franske forsvarstalent Leny Yoro, da de troede han kun ville til Real Madrid. Manchester United har også bejlet til Yoro. (Mirror)
Bayer Leverkusen mangler stadig over halvdelen af pengene fra Aston Villa for salget af den 25-årige franske kantspiller Moussa Diaby, som desuden nærmer sig et skifte til Al Ittihad i Saudi-Arabien. (Football Insider)
FC Barcelona har været i forhandlinger med Athletic Bilbaos 22-årige spanske EM-åbenbaring Nico Williams i et forsøg på at blive enige med ham om de personlige vilkår, inden engelske klubber melder sig på banen. (Fabrizio Romano)
Atletico Madrid vil forsøge at hente Manchester Citys 24-årige argentinske angriber Julian Alvarez ind som erstatning for deres rutinerede 31-årige spanske angriber Alvaro Morata, som ser ud til at skifte til AC Milan. (Mundo Deportivo)